Specialpædagogisk

Bliv en del af Glostrup Kommunes faglige fyrtårn på specialundervisningsområdet

Da en af vores dygtige medarbejdere skal læse videre, søger vi en faglig stærk pædagog, der ønsker at arbejde på en skole hvor faglighed, struktur og relationer går hånd i hånd. 

Om os

I august åbnede vi et nyt, mindre specialtilbud for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, generelle indlæringsvanskeligheder og omfattende støttebehov. Vi har en stærk faglig vision og søger en dygtig pædagog, der vil være med til at styrke og fastholde et læringsmiljø præget af struktur, forudsigelighed og specialiserede læringsmetoder – altid med barnets behov i centrum.

Vores faglige fundament bygger på ICDP, mentalisering og neuropædagogik – en helhedsorienteret tilgang, hvor vi systematisk arbejder med relationer, affektregulering og forståelsen af det enkelte barns behov. Gennem metoder som low arousal, autismepædagogik og alternative kommunikationsformer (PECS, tegn-til-tale, visuel struktur) skaber vi en forudsigelig og tryg hverdag, hvor hvert barn får de bedste muligheder for udvikling og trivsel. Den daglige praksis integrerer på tværs af faggrupper undervisning, kommunikation, sansemotorisk stimulering samt motorisk og social træning i et helhedsorienteret perspektiv. 

Som medarbejder bliver du medansvarlig for udviklingen af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder systematisk med velafprøvede metoder og kontinuerligt udvikler vores praksis. Målet er at opbygge en fælles læringskultur, hvor faglig sparring og fælles refleksion skaber et miljø, hvor alle bidrager til udvikling.

Vi er optaget af at inddrage børnenes forældre i udviklingen af tilbuddet, og de vil ligeledes være en vigtig og aktiv medspiller i hverdagens arbejde med det enkelte barns udvikling.

Vi har 11 børn på skolen fordelt i to grupper. Vi er fysisk placeret i skønne og lyse lokaler, med gode muligheder for at dele grupperne og arbejde en-til-en. Vores udendørsarealer er skærmede og rummer bl.a. en helt ny legeplads.

Vi søger dig, der…

Vi søger dig, der har en stærk faglig profil og erfaring med at arbejde specialpædagogisk. Du trives i et tværfagligt miljø og ser værdien i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, terapeuter og psykologer. 

Du er god til at skabe struktur og forudsigelighed for eleverne og har en anerkendende tilgang, hvor visualisering og individuelle læringsstrategier spiller en central rolle. Samtidig har du lyst til at udvikle dine kompetencer i et ambitiøst forløb, hvor vi sammen skaber fremtidens pædagogiske metoder.

Vi tilbyder

  • Et tæt teamsamarbejde med høj grad af faglig sparring
  • Et struktureret kompetenceudviklingsforløb, hvor du bliver specialiseret i vores metoder og tilgang. 
  • En arbejdsplads, hvor din viden og erfaring er afgørende for udviklingen af tilbuddet
  • En engageret ledelse, der bakker op om faglig udvikling og innovation

Stillingen

Vi søger en uddannet pædagog på 37 t/ugentligt

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Schaksen, Leder af det samlede specialområde, på tlf. 20449881 .

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!

Vil du være med til at skabe og sætte retningen for fremtidens specialpædagogik? Så søg stillingen nu!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Specialpædagogisk
Nummer: 2104
Frist:
Lokation: Bakken, 3, 2600, Glostrup, Denmark
Afdeling:
Bakken 3
Stillingskategori: Børn og Undervisning
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Tina Louise Løndal Schaksen Leder +4520449881
Telefonnummer: 20449881